Spring indhold over
Bliv medlem

Medlemskabsbetingelser

1. Medlemskabet

Et medlemskab er personligt og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bank, kontonummer m.v. skal øjeblikkelig meddeles til Nørrebro Hyrox Training Club.

2. Holdadgang, booking og fremmøde

Medlemskabet giver adgang til 12 hold pr. måned, svarende til 3 hold pr. uge.

Hyrox-hold skal afmeldes senest 2 timer før holdstart via vores app eller hjemmeside – samme sted, hvor du har booket holdet. Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves 50 kr.

Fremmøde til holdtræning skal ske senest 5 minutter før holdstart. Ellers kan pladsen gives videre til en fra ventelisten.

3. Varighed

Abonnement medlemskaber er løbende medlemskaber, der forsættes indtil de opsiges i henhold til punkt 8.

4. Betaling

Ved oprettelse af et abonnement-medlemskab tilmeldes aftalen kort betaling. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra medlemmets konto i begyndelsen af hver kalendermåned. Fra du fylder 30 år vil der automatsik blive indregnet moms i din medlemskabsopkrævning

5. For sen betaling

Betales medlemskabet ikke til tiden, udsendes et rykkerbrev til medlemmet og desuden opkræves et rykkergebyr efter gældende takst. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har Nørrebro Hyrox Training Club ret til at ophæve medlemskabet uden varsel.

6. Prisændringer

Prisændringer meddeles på mail og varsles med løbende måned + 1 måned før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i punkt 8.

7. Bero perioder

Et medlemskab kan sættes i bero, i minimum 1 mdr. og max. 3 mdr. om året. Dog ikke i opsigelsesperioden. Det koster 50kr pr gang man sætter sit medlemskab i bero.

8. Opsigelse af medlemskaber

Medlemskaber kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske via mail, du kan først betragte din opsigelse som gældende, når du har modtaget vores kvitteringsmail på din opsigelse.

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise modtagelsen af en kvitteringsmail på opsigelsen af det gældende medlemskab fra Nørrebro Hyrox Training Club

9. Umyndige medlemmer

Er en person under 18 år eller er umyndig, kan et medlemskab kun opnås hvis en værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning og medlemmet træner under pågældendes opsyn.

10. Helbredstilstand og personskade

Al træning sker på eget ansvar. Et medlem er selv ansvarlig for, at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Nørrebro Hyrox Training Club.

Centeret tager ikke ansvar for personskade på et medlem som følge af en ulykke eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges Dansk erstatningsret på området.

11. Værdigenstande

Nørrebro Hyrox Training Club & Træning anbefaler, at alle værdigenstande opbevares i et aflåst skab under træningen. Nørrebro Hyrox Training Club bærer ikke noget ansvar for tab grundet tyveri eller tingskade.

12. Ordensregler

Det er til en hver tid gældende ordensreglement, samt anvisninger, der skal følges.

13. Udelukkelse af medlem

Nørrebro Hyrox Training Club kan afbryde enhver aftale om medlemskab med øjeblikkelig virkning. I så fald tilbagebetales alle uudnyttede forudbetalinger. Vi tolererer ikke doping, vold eller grov opførelse.

14. Ændringer af medlemsbetingelser

Nørrebro Hyrox Training Club kan ændre medlemsbetingelserne med løbende måned + 1 måned varsel. Ved væsentlige ændringer, herunder kontingentændring, gives skriftlig meddelelse herom.